Deltid

FAGJOURNALIST PÅ DELTID

 

Det tager to et halvt år at blive fagjournalist på deltidsuddannelsen.

 

Ligesom fuldtidsuddannelsen er den i stort omfang baseret på praktisk orienteret undervisning, hvor der indgår løbende procesvejledning, systematisk erfaringsopsamling, refleksion og evaluering. Men på deltidsstudiet foregår en væsentlig del af undervisningen også virtuelt i gruppelokaler og klasserum på nettet.

 

Undervisningen foregår som en kombination af seminarer og netlæring. Der er 4 seminarer pr. semester både på uddannelsens første og andet år. Seminarerne er af 3 - 4 dages varighed, hvor en af dagene normalt er en weekenddag. Det sidste semester på uddannelsen er afsat til afgangsopgaven.

 

Seminarerne holdes på Journalisthøjskolen i Århus og på Mediehøjskolen i København. Det første år gennemføres seminarerne primært i København. Det andet år gennemføres de fleste i Århus.

 

  • De journalistiske øvelser foregår både individuelt og i grupper og udgør omkring 50 procent af uddannelsens studietid.
  • Forelæsninger udgør 15 procent og
  • hjemmelæsning 35 procent af studietiden.

 

 

Arbejdstid

Selv om deltidsuddannelsen strækker sig over mere end to år, stiller uddannelsen store krav til dig. Du skal regne med at bruge 15 - 20 timer om ugen i undervisningsperioderne.

 

Undervisningen på seminarerne ligger normalt fra kl. 9.00 - 17.30, men gruppearbejde og øvelsesopgaver kan strække sig til ud på aftenen. Den sidste dag slutter kl. 16.00.

 

Mellem seminarerne er der en del læsestof, men først og fremmest skal du individuelt eller i grupper løse en række opgaver. Det betyder, at du i perioder skal kunne kontakte kilder, f.eks. politikere, eksperter og embedsmænd, i dagtimerne.

 

Du skal også sætte tid af til coaching og feedback på andres produktioner. Denne del af undervisningen foregår sammen med den individuelle feedback fra din underviser og erfaringsopsamlingen hovedsageligt over nettet.

 

 

 

Udgifter til uddannelsen

 

Diplomuddannelsen er en del af Åben Uddannelsessystemet. Prisen er fastsat til 80.000 kroner for to et halvt år. Betalingen dækker undervisning, bøger, kompendier, kopier, adgang til avis-databaser og produktionsfaciliteter, samt mad og drikke på seminarerne.

 

Betalingen sker i 3 rater fordelt over de tre år.

 

  • 1. rate: 35.000 kr. betales medio juni samme år uddannelsen starter.
  • 2. rate: 35.000 kr. betales medio april året efter uddannelsens start.
  • 3. rate: 10.000 kr. betales medio april andet år efter uddannelsens start.

 

 

Praktiske deltagerforudsÆtninger

Da en stor del af studiet foregår via nettet, skal du have fuld adgang til en tidssvarende computer.

 

Du skal desuden kunne arbejde med tekstbehandling, kende de mest elementære funktioner i regneprogrammet Excel, kunne sende og modtage e-mails og være i stand til at foretage elementær søgning på internettet.

 

Vi anbefaler, at du medbringer en bærbar computer til alle seminarer i København, da der som hovedregel ikke er adgang til computere på uddannelsesstedet.

 

Opdateret 01-09-2008

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

RELATERET

 

Hvem tager fagjournalistuddannelsen?

Der er stor aldersspredning blandt de optagne på uddannelsen. De yngste på holdene er 28-29 år og de ældste 48-50 år. Gennemsnitsalderen ligger på omkring 37 år.

 

Deltagerne kommer fra alle fagområder, fra humaniora og samfundsfag til medicin og naturvidenskab. Uddannelsesmæssigt har 70 procent af deltagere en kandidatuddannelse fra et universitet. 30 procent har en mellemlang videregående uddannelse som f.eks. læreruddannelse eller socialrådgiver bag sig.

 

De fleste har mere end fem års erhvervserfaring.