Alle ansøgere skal søge om optagelse via den koordinerede tilmelding (KOT) kvote 2 og løse en forprøve. Består du forprøven, bliver du inviteret til en optagelsesprøve.
Adgangskrav
Det kræver ingen bestemt uddannelse at blive optaget på Fotojournalistuddannelsen, men alle ansøgere skal løse en forprøve for at blive inviteret til den årlige optagelsesprøve.
Optagelsesforløbet:
- Alle ansøgere skal sende en ansøgning via KOT (Den Koordinerede Tilmelding)
- Alle ansøgere skal løse en forprøve
- Består du forprøven bliver du indkaldt til optagelsesprøve
- Enkelte ansøgere får tilbudt en standby-plads
Vigtige datoer:
- Ansøgningsfrist (også for ansøgning om dispensation): 15. marts kl. 12.00
- Invitation til forprøve: 23. marts
- Aflevering af forprøve: 31. marts kl. 12.00
- Optagelsesprøve: 21. april
ANSØGNING TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN
Du skal søge om at komme til forprøve via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan kun søge via kvote 2.
- Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00 (ligegyldigt om du ønsker at starte på fotojournalistuddannelsen i september eller februar.)
- Svar på din ansøgning får du i uge 15
Sådan søger du
Du kan søge digitalt via www.optagelse.dk. Du skal blot bruge en NemID (digital signatur). Når du søger digitalt, bliver din ansøgning automatisk sendt til os. Du kan også hente et ansøgningsskema på www.optagelse.dk og sende det til os med almindelig post.
Du skal indsende:
- 1 KOT-ansøgningsskema
- 1 KOT-prioriteringsskema (hvis fotojournalistuddannelsen er din første eller eneste prioritet)
Optagelsesområdenummeret for fotojournalistuddannelsen er: 50315
Du skal ikke vedlægge bilag i form af eksamenspapirer eller lignende.
På ansøgningsskemaet skal du gøre opmærksom på, om du ønsker en standby-plads, hvis ikke du kan tilbydes en plads i første omgang. Læs mere om standby-pladser.
På ansøgningsskemaet skal du gøre opmærksom på, om du ønsker studiestart i september eller februar. Vi gør, hvad vi kan, for at imødekomme dit ønske, men vi kan ikke love, at puslespillet altid går op, og så bliver vi nødt til at flytte folk på tværs af ønsker.
Hvis du sender med almindelig post, skal du sende din ansøgning til:
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Olof Palmes Allé 11
8200 Århus N.
Mærk kuverten: "Optagelse"
Vi råder dig til at sende ansøgningen anbefalet, da vi ikke bekræfter modtagelsen. Hvis du sender ansøgningen anbefalet, er kvitteringen fra posthuset din sikkerhed for, at vi modtager din ansøgning.
En eventuel dispensationsansøgning skal være os i hænde senest med ansøgningsfristens udløb.
Alle ansøgere bliver inviteret til forprøve på fotojournalistuddannelsen.
ForprØve til Fotojournalistuddannelsen
Du skal bestå en forprøve for at komme til optagelsesprøve på Fotojournalistuddannelsen. Forprøven er en fotoopgave som du skal løse i løbet af en uge.
- Forprøven sendes ud d. 23. marts 2012
- Frist for aflevering er d. 31. marts 2012 senest kl. 12.00
Sådan foregår forprøven
Når du har modtaget opgaveformuleringen, har du får en uge til at løse forprøven. Vi beder dig indsende 5 fotografier, som du selv har taget:
- 1 portræt
- 4 billeder i en fotoserie indenfor et tema (der er forskelligt fra år til år).
Ved forprøven ser vi efter:
- ideen, der ligger bag fotoserien
- modet til at tage kontakt til og komme tæt på folk
- blikket for at fange det rigtige øjeblik
- evnen til at skabe variation og sammenhæng i serien
- brugen af teknik og komposition.
>> Se opgaveformuleringen til forprøven i 2011 (PDF)
Præcis hvordan du afleverer forprøven, får du at vide sammen med invitationen til forprøven.
Ønsker du dine fotos retur fra første prøve, skal du sende en frankeret svarkuvert til os (mærket "Optagelsen"). Fotos vil blive returneret i august. Øvrige fotos vil blive destrueret efterfølgende.
Bedømmelse af forprøven
Ca. 45 ansøgere bliver inviteret til optagelsesprøve på Fotojournalistuddannelsen.
Resten bliver ikke optaget.
OptagelsesprØve til Fotojournalistuddannelsen
For at blive optaget på Fotojournalistuddannelsen skal du bestå en optagelsesprøve. Kun ansøgere der har bestået en forprøve, bliver inviteret til at gå til optagelsesprøven.
- Optagelsesprøven afholdes d. 21. april 2012
- Svar på optagelsesprøven får du i uge 20
Sådan foregår optagelsesprøven
Optagelsesprøven varer en hel dag og består af en praktisk fotoopgave, nogle skriftlige prøver og en samtale.
Den praktiske fotoopgave tester din:
- evne til at få idéer
- mod til at tage kontakt til og komme tæt på folk
- blik for at fange det rigtige øjeblik
- evne til at skabe variation og sammenhæng i serien
- brug af teknik og komposition.
De skriftlige opgaver tester din:
- evne til at udvikle, undersøge og nuancere en historie
- skriftlige udtrykskraft
- viden om danske og internationale samfundsforhold
- sprogkorrekthed
Samtalen har til formål at afstemme dine forventninger til uddannelsen, og vores forventninger til dig.
Regler og praktiske informationer
- Du må kun stå i elektronisk kontakt med omverdenen i pauserne.
- Under prøverne skal din mobiltelefon være slukket, både i eksamenslokalet, på gangene og på toilettet.
- Hav gerne et ur med, for du kan ikke bruge telefonen til at holde øje med tiden.
- Du må ikke høre musik i eksamenslokalet.
- Du må ikke forlade lokalet under de skriftlige prøver, heller ikke hvis du bliver færdig før tiden. Det forstyrrer de andre.
Dette SKAL du have med:
- Digitalt kamera (Kun digitalt kamera er tilladt).
- Pen og papir, så du kan tage noter.
- Computer med printer, tekstbehandlingsprogram, billedprogram og kortlæser eller kabel, så du kan overføre billeder fra kameraet til computeren. Det er dit eget ansvar, at grejet fungerer. Personalet kan kun hjælpe med helt elementære tekniske problemer. Det er ikke tilladt at dele printer med andre.
- Nødvendige kabler.
- Forlængerledning på seks meter med fordelerstikdåse til tre stik, så både din computer, skærm og printer kan tilsluttes. Du får adgang til ét strømudtag på 230 volt m/jord.
- Hvidt A4 papir.
Dette MÅ du have med:
- Håndbøger, opslagsbøger og noter.
- Ekstra kort til kamera.
- Ekstra patroner til printer.
I forbindelse med den praktiske fotoopgave skal dine udvalgte billeder kopieres til en af skolens computere, se her hvordan:
>> Gemme og aflevere udvalgte billeder (PDF)
Få svar på dine praktiske spørgsmål om optagelsesprøven:
>> FAQ om optagelsesprøven (PDF)
Bedømmelse af optagelsesprøven
Hver opgave rettes af to rettere, som giver hver point efter en skala, der går fra 0-100. Opgaver med under 50 point består ikke.
Dine point og samtalen på prøvedagen afgør, om du bliver optaget
Alle opgaver ved den skriftlige prøve skal bestås. Det vil sige, at du dumper, hvis du får under 50 i bare én af opgaverne. Hvis sprogtesten eller videnstesten er dumpet, får du ikke rettet de øvrige opgaver.
Prøven er anonym. Det vil sige, at retterne kun kender dit nummer, ikke dit navn. Retterne er personer fra mediebranchen og undervisere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Optagelsesprøven foregår på:
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Olof Palmes Allé 11
8200 Århus N.
Sidste års optagelsesprøve
Optagelsesprøven ændrer sig år for år, men her kan du prøve kræfter med optagelsesprøven fra sidste år:
Videnstest - interaktiv (Åbner i nyt vindue)
Tekst til samtale (PDF)
Ide og formidling (PDF)
Sprogtest (PDF)
Standby-plads pÅ Fotojournalistuddannelsen
Vi tilbyder standby-plads til ansøgere, der har bestået optagelsesprøven til Fotojournalistuddannelsen, men som vi ikke umiddelbart har plads til.
Får du tilbudt en standby-plads betyder det at du kommer på en prioriteret venteliste, og får tilbudt en studieplads, hvis der er andre der falder fra. Du står på standby-listen indtil en uge efter studiestart.
Hvis du tager imod tilbuddet om en standby-plads, er du sikret optagelse på Fotojournalistuddannelsen senest året efter du har søgt.
Du kan få tilbudt en studieplads på tre måder:
- Du kan få tilbudt en studieplads i september samme år, som du har fået tilbudt standby-pladsen
- Du kan få tilbudt en studieplads i februar året efter
- Bliver du ikke tilbudt en studieplads i september eller februar, ændres standby-pladsen til et tilsagn om optagelse året efter. Og det betyder, at du er garanteret en studieplads senest efter et år, under forudsætning af at du søger ind via KOT inden næste ansøgningsfrist.
2 ansøgere til Fotojournalistuddannelsen får normalt tilbudt standby-plads.
Du skal være opmærksom på, at accept af en standby-plads betyder, at eventuelle lavere prioriterede uddannelser bortfalder.
Bliver du tilbudt en studieplads i standby-perioden, dvs. til og med en uge ind i semestret, og siger 'nej tak', bortfalder din plads.
Opdateret 13-12-2011
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk