Nyheder er værdifulde. Det handler om at være først med ”breaking news”, afsløringer, baggrunde, underholdning, service og involvering af borgerne. Den, der forstår at udnytte og håndtere digitaliseringen og høste den digitale merværdi, overlever
Af: Karen Balling Radmer
Det er blot nogle af konklusionerne på et nyt forskningsprojekt, hvor en række eksperter har undersøgt udviklingen af danske medier, produkter, produktions- og cirkulationsproces. Initiativet er taget af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Det er resultater, som bliver fremlagt i bogen ”Nyheder i nutid”, der udkom 30. april 2009. Bogen er redigeret og delvist skrevet af Lars Kabel fra UPDATE, en del af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En række medarbejdere ved Journalisthøjskolen samt eksterne eksperter er medskribenter. Et særligt temasite om Nyheder i nutid finder du her:
”Hvad sker der nu?”
Tidligere dækkede medierne nyhederne, efter at de var sket – som nyheder i datid. Nu dækkes en række begivenheder med stor nyhedsværdi, mens de sker. Nyhedens øjeblikke er blevet værdifulde, og de digitale medier er som skabt til nyheder i nutid.
For nyhedsredaktionerne handler det om ’web first’, om at kunne ’breake’ nyheder som de første, og hvis det ikke er muligt, så om at være stærke i den anden bølge med nye vinkler, nye kilder, nye nyhedsfotos og videoer. Der konkurreres om maksimal hastighed, om overvågning via websites og wireservices af den hyperlokale, regionale, nationale og globale nyhedsstrøm, samt om en effektiv og billig it-generering og it-båret distribution af nyheder og andre typer af redaktionelt indhold.
Omfattende omstilling
Temposkiftet er kun muligt på grund af gennemgribende forandringer på redaktionerne, og i journalisternes arbejdsvilkår. Det er enorme udfordringer, der trækker på både de klassiske og nogle nye journalistiske analyse- og arbejdsmetoder – fx it-generering ved hjælp af interaktive kort, geokodning og robotter.
Undersøgelserne viser, at også nyhedsreporterens rolle er under forandring. Når den udsendte som øjenvidne dækker begivenheder, mens de sker, bliver dét, som reporteren selv oplever, ofte til en del af selve nyheden. Den sammenhæng, reporteren indgår i, bliver i stigende omfang til den, der rapporteres. Det ændrer nyhedsformidlingens form og indhold.
Økonomisk krise og vejen videre
Meget tyder på at den økonomiske krise har accelleret omstillingen fra analoge til digitale medier. Papiravisernes truede position på markedet og i offentligheden begrædes af mange – og med god grund. For dagbladene fremhæves af mange som en bærende søjle i demokratiet og i rollen som 4. statsmagt. En stor del af undervisningen i journalistik og debatten om nyheder cirkler da også om avisernes rolle som uafhængige vogtere af demokratiet.
Men nye undersøgelser viser, at det slet ikke er på de områder, mediernes og mediehusenes fremtid afgøres. Overlevelsen handler om evnen til at håndtere digitalisering, at kunne udnytte den digitale merværdi både redaktionelt og kommercielt.
Danske medier lÆrer at bruge digitaliseringen
- Norske undersøgelser fra 2004 og 2005 viste at danske netnyheder havde Skandinaviens laveste andel af eget-produceret stof – 50 procent, og den højeste andel af ikke-bearbejdet bureaustof – 30 procent.
- Kun seks procent af de undersøgte web-nyheder havde eksterne links.
- Blot enkelte var forsynet med videoer.
- I 2008 og 2009 søgte 1 million danskere dagligt eller næsten dagligt nyheder på internettet (Index Danmark/Gallup 2008).
- De danske web-medier bragte de markant korteste tekster i Skandinavien, 65 procent var enkilde-historier.
- 73 procent af de danske web-nyheder havde eksterne links.
- Hver tredje web-nyhed var en del af en nyhedspakke.
- 85 procent af de danske web-nyheder havde byline, hvad der principielt indikerer originalt journalistisk produkt.
- 99 ud af 130 undersøgte web-historier var egne skrevne og redigerede historier med originalitet vekslende fra nyheder fra egne kilder, at være på stedet med egne reportere til direkte citater og omskrivning af bureaustof.
- 80 procent af historierne var ’breaking news’ om mange typer af emner. (opmålt af Nils Ulrik Pedersen)
Målingerne viser, at de danske mediehuse er godt i gang med at udnytte potentialerne i web-publiceringen – med at høste den digitale merværdi.
Borgerholdning er originalt – men ikke en nyhed
Redaktionelle ledere i Danmark og Norge er principielt meget åbne over for at lytte til og gøre brug af input fra brugerne/borgerne.
- Hele 86 procent af lederne opprioriterer emner, som de tror på har et stort potentiale som debatemner – de prioriterer ikke automatisk emner til nyhedsdækning, de betragter som de samfundsmæssigt væsentligste.
- 73 procent mener, at brugerinddragelsen påvirker nyhedsjournalistikkens form og indhold. (Opmålt af Henrik W. Jørgensen)
Hvad angår spørgsmålet, om nyheder fra borgerne/brugerne reelt præger nyhedsformidlingen, så når både amerikanske og norske undersøgelser frem til det samme resultat: Input fra borgerne har kun begrænset potentiale som fødekæde til selve nyhedsprocessen.
Brugerinddragelse opfattes i stedet som en inspiration, der kan medvirke til, at journalister fokuserer på andre vinkler og emner end dem, de normalt går efter. Borgerne bidrager mest med holdninger og originale synsvinkler. Inputtet udefra bedømmes til ikke at være afgørende for nyhedsprocessen.
Mere om de kendte og de kriminelle
Mængden af nyheder og andre historier om de kendte og kongelige blev næsten tredoblet i de danske massemedier perioden fra 1999 til 2008.
- I en uge i 1999 blev der registreret 454 historier,
- i en tilsvarende uge i 2008 registrerede vi 1282 historier.
Hovedårsagen til væksten er, at medierne har suppleret deres papirudgaver med web-aviser, ligesom der er kommet nye medier til i form af gratisaviser og websites, der alene dækker gossip.
Også det tabloide krimi- og 112-stof blev massivt nyhedsdækket af alle typer af netmedier.
- I 1999 handlede langt de fleste af celebrity-historierne om danske kendte – gennemsnitligt 80 procent.
- I 2008 handlede 55 procent af historierne om udlændinge – oftest de globale omnikendte – blot 45 procent om danske kendisser. (Opmålt af Kirsten Sparre og Lars Kabel).
Det internationale gossip-stof er it-genereret og -distribueret, det er lettilgængeligt og billigt at kopiere og publicere. Undersøgelserne viser, at ’celebrity-driven journalism’ og de tabloide nyhedsværdier har stor værdi for langt de fleste typer af danske medier og mediehuse – nyhedsmedierne lever af at kunne levere både oplysning, debat, oplevelse og underholdning.
Opdateret 07-05-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk