Fredag d. 16. oktober blev vinderen af Informations nystiftede fotopris til fotojournalistpraktikanter offentliggjort. Fotojournalist Sara Galbiati vinder for et varieret og stærkt materiale.
>> Se vinderbillederne
Begrundelse
"Vinderen viser os sin alsidighed som fotograf med selvsikre billeder, der skiller sig ud fra mængden. Og så ligger der mange gange en snert af humor lige under overfladen. Eksempelvis når hun afbilleder Birthe Rønn Hornbech, der dukker nakken under et pressemøde med Dansk Folkeparti. Eller når hun viser os Thomas Eje som den dansende hjemvendte entertainer på en tom, jysk landevej.
Vinderens fotografi udstråler en tro på det, hun laver. Man kan se, at hendes kontakt til de mennesker, som hun fotograferer, er nærværende, og at de har tillid til det, hun gør" lød begrundelsen fra de tre dommere, fotograferne Nicky Bonne, Claus Bjørn Larsen og Tine Harden.
2. og 3. pladsen
Prisens 2. og 3. plads går henholdsvis til Sanne Vils Axelsen fra Jyllands Posten og Tobias Selnæs Markussen fra Dagbladet Politiken.
Alle billederne kan ses på Informations fotoblog
Opdateret 16-10-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk