MØD GRAVERJOURNALISTER DER SIKREDE ERSTATNING FOR KVIKSØLVOFRE

 

 

Den 24. september kl. 13-15 har du mulighed for at høre, hvordan to af landets dygtigste undersøgende journalister greb det an, da de researchede og skrev om Danmarks største kviksølvskandale. Et arbejde de tidligere i år modtog Danske Specialmediers “Anders Bording Prisen” for.


Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen, begge journalister på Fagbladet 3F, gravede sig ned i historien om, hvordan det Danisco-ejede Grindstedværk i 15 år udsatte arbejderne for kviksølv. Resultatet var sygdom og invaliditet.

 

Der kører nu 135 erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen.

 

Dommerkomitéen for Anders Bording Prisen, hvor rektor Anne-Marie Dohm fra Journalisthøjskolen sidder med, begrundede tildelingen af priser til Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen med "klassisk kulegravende journalistik med særdeles vedkommende og identitetsskabende journalistik og vedholdende og systematisk gravearbejde."

 

Arrangementet foregår i Frøberts Auditorium kl. 13-15 den 24. september.

Arrangementet er gratis og åbent.

 

Tilmelding til pressechef Karen Balling Radmer, kbr@dmjx.dk

 

Grindstedskandalen

 

Opdateret 18-09-2009

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

 

 

FLERE NYHEDER

 

>> Flere nyheder fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole