Positiv og referende omtale af forsknings-resultater fylder ofte medierne, fordi journalisterne ikke stiller kritiske spørgsmål. Faglig leder af nye medier, Kristian Strøbech fra Journalisthøjskolen advarer mod overfladisk videnskabsjournalistik.
Når journalister dækker forskning ved de for lidt, og nye forskningsresultater bliver derfor beskrevet i bedste fald overfladisk og i værste fald ukritisk.
Og er en journalist endelig kritisk, handler det ofte om at finde en forsker, der er uenig med et nyt forskningsresultat, fordi journalisten dermed forsøger at dække begge sider af en sag.
Det ser vi f. eks. på klimaområdet, hvor man bruger plads på den ene forsker, der er uenig med det store flertal af forskere, ”siger Kristian Strøbech, til Aarhus Universitets avis Campus.
Klogere tilgang
Den kritiske forskningsjournalistik kræver ifølge Kristian Strøbech en helt anden tilgang – nemlig at journalisten har dybt kendskab til stofomårdet og kan spørge ind til ny forsknings konsekvenser.
En anden konsekvens af manglende kritisk dækning er, at travle journalister ofte kopierer pressemeddelelser fra universiteternes kommunikationsafdelinger. Det betyder ifølge Kristian Strøbech, at universiteterne har frit spil til at sætte dagsordenen for forskningsformidlingen. Desuden ryger der tit fejl ind i artikler, der på denne måde er blevet til i et samarbejde mellem to ikke-fagpersoner.
Opdateret 26-10-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk
