Når Journalisthøjskolen 28. oktober 2009 er vært for ”store matchdag” hvor journaliststuderende finder praktikplads blandt medie- og kommunikationsarbejdspladser, er der stillinger i overskud. 205 studerende søger 215 stillinger.
Det var ellers ventet, at der ville være praktikpladser i underskud, ligesom i forårets praktikrunde.
Blandt årsagerne er en omstrukturering af uddannelsen på RUC, og at flere studerende har valgt at forlænge deres nuværende praktikplads på 6 eller 12 måneder i stedet for at deltage i store matchdag og her finde en ny praktikplads til deres resterende praktiktid.
Normalt ville der være 260 studerende, der søger praktik i efteråret.
Opdateret 26-10-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk