Hvis man har en ide til en god historie, kan man få fri til at grave i en hel måned. I hvert fald, hvis man er ansat på Fagbladet 3F. Det blev begyndelsen på afdækningen af en af de største kviksølvsskandaler i Danmarkshistorien.
Ideudvikling – højt til loftet
Grindstedværket brugte i 60'erne og 70'erne kviksølv i produktionen. Det gik hårdt ud over miljøet. Og det fik journalisterne Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen til at fundere over, hvad der mon skete med medarbejderne.
Et ideudviklingsmøde senere havde makkerparret fået fri til at grave i historien i først en og siden i to måneder.
Metode: Stem dørklokker
De begyndte med at opstøve tidligere medarbejdere på Grindstedværket. Først ringede de rundt, også begyndte de at stemme dørklokker. Hver gang de fik fat i en ny kilde, kunne vedkommende sende dem videre til to andre. Efterhånden som de talte med flere og flere tidligere ansatte fra det gamle Grindstedværk, tegnede sig et uhyggeligt mønster.
”Alle havde det tilfælles, at de var syge og dårlige,” siger Asger Havstein Eriksen.
Det var svært at komme ind på livet af kilderne, men de to journalister fandt en måde at få en fod inden døre. De brugte det lokale bagværk – grindstedkringlen.
”Hvis vi tager kringle med, giver I så ikke en kop kaffe?” forklarer Asger Havstein.
På den måde blev selve interviewet mindre formelt og lidt sværere at sige nej til. De to journalister fik etableret et tillidsforhold med deres kilder – og flere af dem ringer stadig, hvis der sker nyt i sagen.
Metode: Skudsikker dokumentation
Efter en måneds research havde journalisterne et hav af cases – men ingen håndgribelige beviser. På trods af at de ikke havde nogen egentlig dokumentation, fik de en måned mere til at grave videre.
Gennem en anonym kilde i Arbejdstilsynet fandt journalisterne frem til en papkasse på Landsarkivet i Viborg. Kassen indeholdt blandt andet målinger fra blodprøver taget fra de ansatte på Grindstedværket. Målingerne viste, at indholdet af kviksølv i blodet var mere end 20 gange for højt selv for datidens standarder.
Arbejdstilsynet havde foretaget målingerne – men gjorde ikke noget for at lukke arbejdspladsen. Dokumentationen var sikret, men nu begyndte historien også for alvor at blive politisk. Alt de fandt frem til blev tjekket efter. Der måtte ikke være en finger at sætte på historien.
Efterspillet
Fagbladet 3F gav historien 16 sider i bladet . Folketinget iværksatte en kulegravning af sagen – der var ikke en finger at sætte på journalisternes arbejde. Der blev afsat 25 millioner på Finansloven i erstatning til ofrene.
Hvordan finder man sin egen Grindstedhistorie?
For Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen var nogle af de vigtigste elementer:
- Journalistisk benarbejde – ture på landsarkiver for at finde dokumenter, besøg i frisørsaloner og værtshuse og timelange interviews med et utal af cases.
- Bundsolid dokumentation – alle interviews blev enten filmet eller optaget på bånd. Alt researchmateriale blev gemt på en fælles server, som kun de to journalister havde adgang til.
- Anonyme kilder – de blev brugt til at pege journalisterne i retning af de nødvendige informationer
Opdateret 29-09-2009
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk
