FORSIDE  |  9. APRIL  |  PRIVAT UDENRIGSPOLITIK  |  LIGAENS BEDRIFTER  |  DØREN TIL DEN FRIE VERDEN

Forside / Europas bedste efterretninger?

Europas bedste efterretninger?

Efter 2. verdenskrig udtalte feltmarskal Montgomery, en af de allieredes højeststående ledere, at den danske efterretningstjeneste var den bedste i noget tyskbesat land. Men hvilken betydning var det, de danske efterretningsofficerer havde?

- Nordentoft, Mørch, Winkel og de andre var fremragende efterretningsofficerer. Under de vilkår, der var, leverede de simpelthen et fremragende stykke arbejde.

Sådan karakteriserer oberst John E. Andersen, der selv var afdelingsleder i Forsvarets Efterretningstjeneste 1990-97, det arbejde, som den danske militære efterretningstjeneste lavede under besættelsen. Et arbejde, der både bestod i levering af oplysninger til de allierede styrker og en indsats i den danske modstandskamp.

- De blandede sig i alt muligt. Også fordi de i en række tilfælde havde kommunikationslinjerne i orden til England og andre steder, og det benyttede mange sig af, forklarer overarkivar Hans Christian Bjerg, der har skrevet en af de mest omfattende bøger, ”Ligaen”, om efterretningstjenesten i den periode.

Udviklingen, som den var, gjorde, at efterretningsofficererne havde kontakt til og var på god fod med de mange forskellige magtfaktorer, som efter samarbejdspolitikens sammenbrud i 1943 spillede en rolle i undergrundsmiljøerne omkring modstanden: De civile modstandskæmpere, hærens illegale ledelse og de gamle politikere.

- De kunne – som nogle af de få – tale med alle parterne. De fik altså, dels gennem deres talent og dels gennem deres placering, muligheden for at være en slags moderator mellem de tre magtcentre, forklarer Hans Christian Bjerg.

Bedste efterretninger fra et tyskbesat land

Også i udlandet gjorde Ligaen sig bemærket. I hvor høj grad det omfattende efterretningsmateriale, de sendte til England, spillede en rolle, er svært at afgøre. I enkelttilfælde, som efterretninger om tyskernes V-bomber, har de sikkert haft betydning. Ligeledes var deres marineefterretninger skattede. Men ellers er det, ifølge Hans Christian Bjerg, svært at spore decideret betydning af stoffet.

Alligevel kaldte feltmarskal Montgomery efterretningsstoffet fra Danmark, det bedste, der tilgik ham fra et tyskbesat land. Montgomery forlangte efterretninger fra Danmark, da hans tropper bevægede så ind i Nordtyskland i 1945, og muligheden for, at Danmark kunne blive et krigsområde, var til stede.

Montgomerys karakteristik er altså ikke møntet på arbejdet under hele besættelsen, men det var arbejdet i de sidste måneder af krigen, der gjorde et sådant indtryk på ham, at han blev imponeret.

- Men det er jo så en følge af, at man havde opbygget et virksomt maskineri, for ellers havde man ikke bare kunnet trykke på en knap. På det tidspunkt havde man virkeligt opbygget et fantastisk godt set-up i den danske, militære efterretningstjeneste, mener Hans Christian Bjerg.

Dygtige efterretningsofficerer

Det er altså dette arbejde, der kan imponere selv en efterretningschef, som sad på posten 50 år efter krigens afslutning.

- Det lykkedes dem både at operere illegalt på det taktiske efterretningsplan inde i fjendeland, og siden hen at styre den taktiske efterretningstjeneste fra udlandet, da de sad i Stockholm. Dermed beviste de, at de var dygtige efterretningsofficerer. De opererede selvstændigt i forhold til det fjendebillede, de oplevede, vurderer John E. Andersen.