Long Branch. New Jersey. Lange, dovne skygger smyger sig hen over parkeringspladsen, som er udsigten fra studiets bagtrappe.

Døren ind til studiet står åben, for temperaturen derinde har ramt kreativiteten med en hård sløvhed. På en computerskærm ligger eftermiddagens arbejde forklædt som bølgede linjer iført regnbuens farver. ”Kom ud og lyt,” mumler produceren i en mikrofon.

Jesper, Stig, Laust og Cobber rejser sig fra deres skamler på den anden side af glasruden og fra højtalerne i kontrolrummet vælter der skramlelyde og fodtrin ud. De fire musikere indfinder, sætter, læner og lægger sig rundt i rummet, mens produceren skruer og drejer på knapper. Lausts stemme kommer ud af højttaleren: ”1-2-3-4!” Jesper rejser sig fra sin stol og bevæger sig rundt til den hæse guitarlyd, som pumper ud af højtalerne, mens Cobbers øjne finder en tom plet i luften. Fire minutter senere er der stille. Men kun kort. Produceren kommer med et ændringsforslag og bandet går taktfast tilbage til deres skamler.

Kolofon
Den indledende tekst er baseret på interviews med de fire bandmedlemmer, producer Jon Schumann, løbende samtaler med bandet i forløbet og forfatterens iagttagelser.

Anerkendelse
Jeg må indrømme at jeg ikke er en af dem, som har samtlige
D-A-D plader stående på hylden. En enkelt er det blevet til, og det er over ti år siden, at jeg købte den.
Gennem de sidste 4 uger har bandet alligevel lukket mig ind i deres verden, og jeg står tilbage med en oplevelse, som mange vil misunde mig. Og som har været helt uforglemmelig.

Tak Stig, Laust, Jesper og Cobber, fordi jeg måtte være med. Tak for mad.

Tak til Ida Just, Marie Hindhede, Nanna Kreutztmann, Thomas Lekfeldt og til alle jer der har lyttet. læst og kigget.

Disneyland After Dark * DAD * DAD * DAD - Tidslinie (PDF)