Hvis jeg møder dig i byen, så smadrer
jeg dig!!!
Efter godt et år i dommertrøjen
mødte Christian
Brixen for første gang den grimme side af fodboldspillet, da
en holdleder gik amok efter en kamp
I september 2005 var Christian lige begyndt at dømme
seniorfodbold, og skulle i krig med en Serie 3 kamp på Kløvermarken
i København, ikke langt fra hvor han selv bor.
Du kan høre Christian fortælle om kampen i afspilleren
til højre.
Konsekvenserne
Holdlederen som svinede Christian fik 1 års karantæne som
leder og træner, men på grund af en skrivebordsfejl kunne
han stadig deltage som spiller. Længden på karantænen,
synes Christian, var passende, men han finder det ærgerligt, at
en skrivebordsfejl gør, at sådan en mand får lov at
agere videre i fodboldverdenen uden en straf.
De personlige konsekvenser beskriver Christian således:
”Det påvirkede mig i første omgang meget negativt, fordi
jeg var bange de næste par kampe efter episoden. Men samtidig blev jeg
bare endnu mere tændt
på at vise holdlederen, han tog fejl, og jeg rent faktisk
er en god dommer.”

"Glem kampen og kom videre"
Målet er at dømme
en Champions League-finale eller en VM-finale.
Christian Brixen har tidligere spillet fodbold på rimeligt
højt
niveau, men blev stoppet af en skade, en tur i militæret og senere
bøgerne i forbindelse med hans læreruddannelse. Han
kunne ikke helt undvære fodbolden, derfor startede han sin karriere
som dommer for 2,5 år siden - den primære grund var, at han
ville have noget motion.
”Så blev jeg grebet af det, og der kom hurtigt
ambitioner. Det er gået stærkt for mig. Jeg har fået
blod på tanden
og er frisk på at prøve at blive FIFA-dommer en dag”,
fortæller han og tilføjer:
”Og så elsker jeg at dømme fodbold og glæder
mig til hver kamp, især hvis det er sammen med kollegaer, jeg har
det godt med socialt”.
Brok
Uundgåeligt får Christian en negativ bemærkning i hver
eneste kamp, han dømmer - det hører med til spillet, men
krydser en bemærkning grænsen mellem Christians rolle som
dommer og hans person, er det slut med venligheden.
”Du er fandme en stor bøsserøv, eller
du er simpelthen for grim. Det gider jeg ikke høre på. Det
er der, min grænse
går”.
I løbet af sin egen karriere, som spiller, mener
Christian aldrig at have brokket sig over for en dommer. Det skyldes,
at hans far dømmer
basketball.
"Jeg kunne se, hvor irriteret han blev over det, og
jeg kan ikke forstå, folk ikke kan se, det tager enormt meget fokus
fra spillet."
Men munden var dog ikke helt lukket på Christian,
i stedet for dommeren var det blot medspillerne, som fik en tur.
Sure serie 5
Christian er lynhurtigt avanceret gennem rækkerne og dømmer
nu i Danmarksserien, og han er glad for, at seriefodbolden nu er fortid.
”De dommere der dømmer et Serie 5-hold søndag
morgen, hvor de alle sammen har været i byen dagen før.
Det er dem, man skal have respekt for. Hvis jeg fik tre fire kampe af
den slags i træk,
kunne det nok få mig til at miste modet.”
Ifølge Chriser er det netop de Serie 5-kampe, der
tager modet fra de nye dommere.
”Folk holder lynhurtigt op. Det er et stort problem. Når man tager
sit dommertøj af og sit almindelige tøj på, så skal
man kunne glemme kampen. Det kan virkeligt være svært en gang i
mellem.”
Et råd fra Christian til en ny dommer lyder
derfor.
”Netværk! Det er utroligt vigtigt, at have nogen at snakke
det igennem med. Og få en ældre dommer til at tage med
ud og kigge i starten. Det kan være nyttigt, hvis der står
nogle forældre
på sidelinien og råber.”
”Nu ser jeg måske ikke så gammel ud, men jeg kunne nok godt
bruge min sergent-autoritet, og gå hen og sige: Hey, han er kun 15 år
gammel, og det er hans første kamp – tag lige og slap lidt af.”
Det ultimative mål
Christian er med i en talentgruppe under DBU, og i forbindelse med det
har han sat sig målet at dømme i Superligaen i 2013. Men
drømmene stopper ikke ved Superligaen.
”Det ultimative mål må være at komme
med til en Champions League-finale eller en VM-finale. Som udgangspunkt
som dommer, men hvis det bliver som liniedommer, er det også fint
med mig.”
Nu hvor Christian er sluppet ud af serie-helvedet, er motivationen i
top, målet som FIFA-dommer står klart, og det eneste, som
kunne dræbe motivationen, er:
”Hvis jeg fik at vide, at jeg ikke var en af dem, der kunne gå hele
vejen, så tror jeg, at jeg kunne gå ned med flaget.”