Branding-ekspert
til dommerne:
"Minde
tudefjæs - flere helte"
Gør dommerne til helte og drop kvindagtigheden,
sådan
lyder kommunikation- og branding-ekspert Claus Buhls forslag til et bedre
dommer-image
Manden i sort, manden i fokus, manden der lige har
lavet en fejl og derfor er både blind og døv.
Det er nok det billede de fleste har af fodbolddommere.
Det billede er selvsagt ikke det bedste image at have siddende på sig,
men hvordan får vi det ændret?
Branding-ekspert Claus Buhl
giver her sit bud på et nyt dommer-image.
"Fokus skal flyttes. Det skal ikke handle om alle
de dårlige
ting, en dommer kan blive udsat for. Det skal handle om, det gode han
udretter. Lige nu handler det i al for høj grad om at lovgive,
forbyde og pakke dommeren ind i vat. Det er en helt forkert tilgang,
hvis professionen skal have et bedre image," mener Claus Buhl.
"Vi ved alle, at en dårlig dommer kan ødelægge
en kamp. Det ser vi jo under hvert VM, EM og så videre, når
en nervøs dommer smider om sig med de gule håndmadder. Men
der er måske ikke mange, der ved, at en dommer også kan
skabe en fodboldkamp. Han er lidt ligesom en dirigent, hvis det er en
god dommer, kan han få kampen op på et helt andet niveau,” forklarer
Claus Buhl, der gerne så fokus flyttet over på det
job, som dommeren faktisk udfører.
”Det er et job for folk, som er oppe imod en overmagt. Der er
22 mod én mand derinde. Dommeren er domptøren, som styrer
de vilde tigere. Man burde bestræbe sig på at fortælle,
at det at være dommer, er det aller største – noget
nærmest heroisk. Det tror jeg er vejen frem. Flere helte - minde
tudefjæs,” konstaterer Claus Buhl.
En glemt tilgang
I 1990 var landsholdet heller ikke med til VM, men det var den danske dommer
Peter Mikkelsen. Før kampene gav han sit bud
på, hvordan tonelejet skulle lægges fra hans side
for at få den optimale kamp. Claus Buhl husker det som noget,
der var med til at gøre dommerfaget til noget særligt.
Han har ikke set noget lignende lavet siden, men det er netop sådanne
tiltag, han ser som en mulighed for at styrke dommernes image.
”Man skal dyrke dommerfaget, ikke bare kåre årets
dommer, men også ugens dommer, og ugens dommerdetajle,” uddyber
han.
Pådutter dommerne et kvindagtigt image
Tager vi et hurtigt skridt 40 år tilbage i tiden, da Claus Buhl
var dreng, så var den generelle indstilling dengang meget lig den,
vi finder i dag – nemlig at dommerne er ”blinde og døve”.
”Der har altid været modstand mod dommerne.
Det nye er, at der er kommet mere voldsomhed i spillet og mere kvindagtighed
i dommerkulturen,” siger
Claus Buhl og giver et eksempel på, hvad han mener med kvindagtighed.
Dansk Fodbolddommer Union udgav i sidste del af 2006
en liste over udtryk, som skulle give gult eller rødt kort,
hvis de blev sagt til dommeren.
(Se listen her
- åbner i ekstern link)
”Det er for eksempel forbudt at sige, at dommeren er blind og
døv. Det er helt forkert at gribe det an med forbud. Det gør
dommerne kvindagtige, hvis de ikke kan tåle at høre, at
de er blinde og døve,” påpeger Claus Buhl med tilføjelsen:
”Som Søren Lerby engang har sagt, så er fodbold
ikke for de stumme.”
Strategien med at beskytte dommerne med forbud på forbud
giver Claus Buhl ikke meget for. Han ser det som en sikker taberstrategi,
da den har hele fodboldkulturen imod sig.
”Med den vej man går nu, kan det kun blive mere ynkeligt.
Det er en del af spillet, at der bliver gået til dommeren, det
kommer man ikke uden om. Man fjerner ikke bare 100 års kultur,” konstaterer
han tørt.
Samtidig tror han ikke, at forbudene, selv om de skulle
gøre det
lettere at være dommer, på nogen måde er med til at
tiltrække de unge til faget.
”Jeg tror faktisk, at det kan få raske drenge til at vende
ryggen til dommergerningen. Det, som får folk til at melde sig,
er, når det er et mandfolkejob. Det skal op på siden af at
være jægersoldat. For det er et mandfolkejob at
holde styr på Manchester Uniteds spillere, når de tørner
sammen med Chelsea. Drenge er drenge, og mænd er mænd. Fodbolden
er den sidste bastion, hvor vi er det. Den må man ikke fjerne.”
Se også Dansk Fodbolddommer Unions svar på
Claus Buhls kritik her:
Helt enig!