 |
|
Se
også:
"Mindre
tudefjæs - flere helte"
De unge springer fra
Efter bare ét år har 60 procent af de nye dommere parkeret dommerkortet på hylden – den statistik er ikke god for et fag, der i den grad mangler medarbejdere
Problemet ligger ifølge formanden for Dansk Fodbolddommer Union, Jørn West Larsen, ikke i at finde nye unge dommere, der er interesseret i at tage det første skridt ind i dommerrækkerne og fuldføre dommeruddannelsen.
Problemet er, at blot ét år senere er det kun 40 procent af de håbefulde unge, som stadig bruger deres dommerkort. Det er for lidt, konstaterer formanden, der allerede har flere tiltag i støbeskeen for at stoppe frafaldet.
60 procent forsvinder
For at komme problemet til livs er første skridt på vejen at kende årsagen, og Jørn West giver følgende bud på, hvorfor dommerne stopper.”Jeg tror, at de får et praktisk chok, når de er færdige med uddannelsen. Det er langt sværere at dømme, end de tror – og hvis de kommer ud for en negativ episode med spillere eller trænere, så er det meget svært at kommer over for de nye dommere,” vurderer dommerformanden.
For at undgå at de uheldige episoder opstår, er dommer-unionen og DBU nået frem til følgende løsning.
”Hver gang en ny dommer stiller til kamp, så skal der stå en rutineret dommer på sidelinien. Det er vores mål. Indtil videre er vi godt nok kun halvvejs, men det er et godt mål at have,” understreger Jørn West Larsen.
”Der er ikke nødvendigvis vold i de kampe en ung dommer dømmer, men med en rutineret domer på sidelinien, så bliver han klædt bedre på til den kamp, hvor det kan ske,” tilføjer formanden.
Netværk og DBU er også med på sidelinien
Der er DBU, der står bag ideen med at stille en rutineret dommer på sidelinien, ligesom det også er DBU, som betaler for den vejlederuddannelse som ”hjælperen” får. Poul Johan Christensen fra DBU Breddedommer- og Rekruterings-udvalg forklarer:”Det er rutinerede kræfter, som har været gennem et kursus, hvor de lærer at snakke med og coache de unge. Hvis der er spillere, trænere eller forældre - det er især de to sidste, som giver problemer for de unge dommere - der er ude efter dommeren, så tager de lige fat i dem, og fortæller, at det her er en af de dommere, vi stadig håber at have om 10 år, så de må gerne behandle ham ordentligt.”
Men det er ikke nok at sørge for, at de nye dommere er beskyttet under deres første kampe, derfor arbejder DBU også meget med at skabe netværk mellem de unge dommere. De bliver opfordret til at danne små grupper, som tager af sted og dømmer de samme steder, i så vid udstrækning turneringsplanerne tillader det.”Det er et ensomt job at være dommer, det kan vi ikke lægge skjul på. Derfor prioriterer vi netværk højt, for til syvende og sidst er det det, som fastholder dem,” understreger Poul Johan Christensen.