Se også:

Hver fjerde dommer i Danmark har været udsat for vold

Dommerne utilfredse med sanktioner

Hjælp til voldsramte dommere

Advokat opfordrer dommerne til at melde volden på banen til politiet

Overfaldet i Parken fører til strammere regler

Hvorfor går en spiller amok?

Mød dommerne - dem det hele handler om!

Fakta om undersøgelsen

Internet-terror mod dommere

Vold og trusler er ikke det eneste problem, dommerunionen slås med. Nye tider har bragt nye medier, og det er ikke længere kun på banen, dommerne bliver overfaldet. Internettet har resulteret i en helt ny type sager.

”Noget, vi først er begyndt at se for nylig, er, når dommerne bliver forulempet på skrift. Vi ser oftere, at der på klubbernes hjemmesider bliver skrevet negativt om dommerne, og det sker også, at enkeltpersoner sender forulempende mails til dommere,” fortæller Jørn West Larsen, formand i Dansk Fodbolddommer Union.

Når dommerne omtales på nettet sker det i åbne forums på klubhjemmesiderne. Men Jørn West Larsen har også set kampreferater, hvor det for eksempel bliver pointeret, at en præstation var så dårlig, at klubben ikke ønsker at se dommeren igen. Bliver dommerunionen opmærksom på, at en dommer er negativt omtalt, bliver der straks taget hånd om det.

”Det er psykisk vold. Hvis det sker på klubbernes hjemmesider, så går vi videre til den respektive boldspil-union, der så tager affære. Som regel vil en fornuftig klubformand sørge for at få det fjernet, men vi har haft en enkelt sag, hvor vi har måttet bekendtgøre, at vi ville tage det i retten, hvis det ikke blev fjernet, hvad det så efterfølgende blev.”

Mød 8 dommere der har været udsat for lidt af hvert