Hvorfor
går spilleren
amok?
Sportspsykolog Kim Jensen forklarer her,
hvad det er, der spiller ind, når
ellers helt almindelige mennesker smider hæmningerne på banen
Når en spiller går ind til en kamp, sker det med
målet
om at vinde. Dette mål kan dommeren komme i vejen for, hvis han
dømmer imod spilleren eller hans hold – uanset om han dømmer
korrekt eller ej.
Når en dommer kommer i vejen for spillernes mål, er det
svært
at opfatte dommeren som en medspiller, hvorfor han vil blive opfattet
som ”fjenden”.
”Springer man på den definition, at dommeren
er fjenden – så kan
han ligegyldigt, hvor godt han gør det, allerhøjst dømme
korrekt”, forklarer Kim Jensen.
Han fortæller, at mennesker er
indrettet sådan, at de vil forsøge
at få deres holdninger og fordomme bekræftet. Derfor
er det ligegyldigt, hvor korrekt eller tynd en dom er,
så er
det en "lortedom".
Ligesom racisme
Kim Jensen fortæller, at det er ligesom med racisme. Man forsøger
at få sine
holdninger og fordomme bekræftet – og bekræftet negativt.
Den tankegang er kørt i stilling, inden vi overhovedet går
på banen.
"Der er os og dem – og
der bliver dommeren automatisk en af dem. Når det
sker, opfatter vi kendelser, som går os imod personligt – dommeren
dømmer
imod mig og imod mit hold."
Hvorfor bliver det personligt?
”Det er, fordi der er noget på spil. Spillerne kæmper
for noget klart defineret – og så er der en eller anden ”idiot”,
der kommer i vejen – så bliver det personligt. Det er
ligesom i trafikken. Når nogle mennesker sidder i
kø,
så dytter og råber de. Det er, fordi de mener, at køen
udelukkende er til for at genere mig.”
Krydser spillerne grænsen mellem at lade mundtøjet løbe
og gå fysisk til dommeren, så krydser de også grænsen
mellem de reaktioner, der kan forklares i relation til sporten og de
reaktioner, som kun kan forklares i relation til personen selv.
”Så kommer
vi over i, at det ikke længere
har noget med bold at gøre. Der er det personen, det er galt
med. Det er ligegyldigt, hvor åndssvagt en dommer dømmer – der
er intet, som berettiger, at en sådan situation opstår,”
undersreger Kim Jensen.
Hvilken betydning har sanktionerne?
Skal man brokkeriet til livs, så skal straffen for at overfuse en dommer
være en, der rammer spilleren hårdt, mener Kim Jensen.
”Tag Björn Borg – han var ekstremt
hysterisk som ungdomsspiller – så fik han en lang karantæne.
Det fik ham på andre tanker, og han vendte tilbage, som den mest
velpolerede spiller.”
”Hvis man skal sanktionere, så skal det
være
overfor den enkelte spiller. Man skal ramme der, hvor det gør
ondt. Det var derfor, det virkede på Björn Borg. Han ville
spille, og det blev taget fra ham.”
Er sanktionerne hårde nok, kan det få en spiller
til at tænke sig om to gange, inden han overfuser dommeren.
”Men spillerne skal vide, at der bliver sanktioneret,
og det skal ikke være generelle sanktioner. Det kan jo være,
at en spiller bliver glad, hvis han får at vide, at han ikke må komme
til træning – mens det vil ramme en anden spiller hårdt.”
SE OGSÅ:
Kim Jensens råd til
dommerne - Sådan kommer en dommer igennem karrieren uden verbale
overfald.
Kim
Jensens råd til spillerene - Sådan styrer spillerne deres
temparement, og måden det kommer til udtryk på.