Store øjne og små ører

Martin Christensen har intet imod en rap kommentar fra spillerne

For godt syv år siden droppede Martin Christensen trænergerningen og blev dommer. Beslutningen traf han efter at have set en række dårlige dommerpræstationer.

”Det kan jeg gøre bedre, tænkte jeg, og så var der kun én vej frem”, fortæller han.

Martin fokuserer meget på ikke at bringe sig selv i fokus, når han dømmer. Store øjne og små ører er hans mantra, men selv små ører hører.

”Selvfølgelig har jeg haft episoder, hvor nogen er gået over gevind, men jeg er aldrig blevet truet med vold eller noget.”

Svinet hele vejen til omklædningsrummet
En episode husker Martin dog som særligt ubehagelig. Han havde givet en spiller en advarsel, og det var spilleren ikke tilfreds med, så han lod munden løbe.

”Jeg skiftede det gule ud til et rødt kort, og så fik den på alle tangenter, lige til han kom ud til omklædningsrummet, og jeg stod bare på midten og skrev op”, husker han.

For spilleren betød episoden, at han fik fire spilledages karantæne.

”Fire spilledage for at overfuse en dommer, er det ikke fair nok? Jeg synes, at det er fair nok, havde det været to dage, var jeg også tilfreds.”

Det er også hændt, at Martin har set kontrollen over en kamp forsvinde ud i det blå.
 
”Det var en lilleputkamp. Efter 20 minutter så havde jeg fuldstændig mistet kontrollen. Jeg havde ikke dømt de frispark, der skulle være og havde ikke opfanget de signaler, spillerne sendte, om at de gik til vaflerne.”

”Der skete det, at jeg ikke havde styr på, hvad jeg foretog mig, og hvilke advarsler jeg gav. Jeg havde kun styr på, hvad scoren var og hvor lang tid, der var tilbage. Det håber jeg aldrig sker igen”.

Efter kampen gik han hen til trænere og forældre og sagde undskyld.

”Det skal man også være stor nok til at gøre”, understreger han.

Det sjældne: Undskyld dommer
Men selv når man er manden med kortene, skal man ikke holde sig for god til at indrømme en fejl. Det kan Martin sætte sin signatur på. Han husker en kamp, hvor han dømte en offside, som var helt ude i skoven. Han tog den straks på sig og sagde, at det var hans fejl.

”Så stod der 150 mennesker rundt om banen og klappede. Når en fejl er så åbenlys, så erkend den. Alle laver fejl – erkend det,” lyder hans råd.

Og samme råd har han også oplevet spillerne følge. Under en oldboys-kamp faldt den ene provokerende kommentar efter den anden, og Martin valgte at stoppe kampen ved halvlegen.Tre uger efter havde han samme hold igen.

”Før kampen kom holdet hen og sagde undskyld. Og som jeg sagde til dem - Nu er det en ny kamp, og det, som skete sidst, bærer jeg ikke nag til, men nu kender I min holdning til tingene.”

Hvorfor?
Weekend efter weekend dukker Martin op på grønsværen. Det gør han på grund af motionen og slet og ret, fordi han synes, det er sjovt.

”Den dag jeg ikke synes, at det er sjovt – Det er dagen, hvor jeg stopper”.

Hvad så når en spiller råber til dig hele vejen til omklædningsrummet?

”Én dårlig oplevelse skal ikke stoppe mig, når jeg har haft 1000 gode.”