Enden på ambitionerne

Én kamp, hvor spillere og tilskuere gik langt over stregen med deres tilsvininger og en efterfølgende bedømmelse, der forhindrede Torben Henriksen i at rykke op til Serie 1 – det blev begyndelsen til enden på Torbens dommer-karriere

I 1975 startede Torben Henriksen sin dommerkarriere sammen med fire venner og kollegaer fra DSB, som alle spillede fodbold.

Også dengang var der mangel på dommere, og de fire dømte fire til fem dage i løbet af en uge. Arbejdspresset fik dog to
af dem stoppe igen, da dommerjobbet ikke kunne kombineres med arbejdstiderne hos DSB.

Spillet som sådan
Også for 30 år siden fløj de beskidte bemærkninger gennem luften, hvis spillerne var utilfredse med dommeren. Torben lod dog det meste flyve.

”Folk skal sgu også have lov at give udtryk for frustrationer og ting og sager. Der der skal jeg ikke bare gå hen og stikke et gult kort, men jeg har selvfølgelig en grænse, og når den bliver overskredet så…,” lyder det fra Torben.

Og han indrømmer gerne, at han måske ikke selv var den mest stille spiller.

”Jeg spillede også fodbold ved siden af, der gik vi også til vaflerne, og vi havde da også kommentarer til dommerne, nu kendte vi jo reglerne.”

Ambitionerne
Det så godt ud for Torben, der fik gode bedømmelser og i 1979 lå til at rykke op som Serie 1-dommer, som dengang var ensbetydende med, at man fik liniedommere på.

”Det var jo det skridt, alle ville have - at komme op og dømme med linievogtere”, forklarer han.

Men så løb Torben ind i problemer, da han dømte en oprykningskamp til netop Serie 1. Kampen var hans sidste i sæsonen 1979. Han vidste, at der var bedømmer på, og at denne kamp kunne give udslaget i forhold til hans oprykning.

Kampen endte helt galt, og bedømmelsen berøvede Torben for hans motivation til at fortsætte som dommer.

Dømte videre
Han dømte dog videre endnu en sæson, men planerne om at stoppe fyldte stadig mere og mere.

”Jamen, når man og dømmer 1 eller 2 kampe hver aften, så sad jeg nogle gange i sofaen og tænkte, er det, det her værd?”

Til sidst var motivationen væk, og Torben sagde stop – en beslutning han aldrig har fortrudt. Han kan godt forstå, at der er mange, dengang, og også i dag, som stopper, hvis de kommer ud for sådan en oplevelse.

"Det ikke er det værd,” kommer det fra Torben.