*Klik på billederne for at se dem i en en større udgave

Feature I denne kategori valgte juryen to stærke vindere, der stod tydeligt rem i mængden som de mest konsekvente og tro mod deres vision, udover at det er to æsentlige historier. Serien fra Lolland er meget personlig og poetisk fotograferet af David Bering. Dommerne mente, at formen kunne diskuteres, men den virker, og man får serien ind under huden. Der er noget meget melankolsk over serien, man kan høre kragerne og fornemme vinden, men dommerne kunne dog have ønsket sig, at den var lidt bedre redigeret.     Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, bliver landets nuværende 271 kommuner lagt sammen til 98 storkommuner. Lolland kommer til at bestå af syv. Alle syv kommuner er i dag økonomisk trængte. En høj ledighed og mange socialt belastede familier dræner kommunekasserne. Samlet får Lolland i dag dækket 30 procent af sine udgifter via bloktilskud og udligningsordninger mellem rige og fattige kommuner. Det skal sammenholdes med, at alle kommuner i Danmark gennemsnitligt kun får dækket 15 procent af deres udgifter via tilskud og udligning. Lolland er altså dobbelt så dyr at holde i live. Huspriserne falder lige så voldsomt, som de stiger i det meste af landet. Selv et hus direkte ud til smålands-farvandet er ikke til at sælge. Initiativrige mennesker med skattepligtig indkomst flygter, mens de lavtlønnede bliver boende. Tilbage ligger en ø med en befolkning, der tilfører kommunerne flere udgifter end indtægter. 13 procent af Lollands befolkning mellem 17 og 66 år er bevilliget førtidspension, mens det på landsplan kun er 7 procent. Samtidig viser en ny undersøgelse, at hver 8. førtids-pensionist på Lolland er tilflytter fra en anden kommune. Stefan på 21 år flyttede til Torrig på Lolland sammen med kæresten og deres fælles søn på to år for at komme væk fra lortet i København. I dag er han aktiveret på Produktions-skolen i Horslunde. Jan Enevoldsen også kaldet Buller er 42 år og på førtidspension på grund af overvægt. Han bor alene i et 80 m2 stort hus i Birket på Lolland, som han har købt for 140.000 kr. Virksomhedslukninger og øget arbejdsløshed har medført faldende huspriser. Dermed tiltrækkes folk med lave indtægter, og kommunerne får ikke nok penge ind i skat. Så falder serviceniveauet, og området bliver mindre attraktivt for eventuelle nye virksomheder samt højtuddannede, der ellers ville kunne vende den uheldige udvikling på Lolland. De lollandske kommuner kæmper med mange anbringelser af udsatte børn. Sagerne er så økonomisk belastende for kommunerne, at det har konsekvenser for børnene. På ti år er antallet af lollandske børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, steget med 52 procent. Tilsvarende viser tal fra Danmarks Statistik, at anbringelser af børn på landsplan i samme periode kun er steget med 23 procent. Endnu tydeligere bliver tallene, når man medregner, at Lolland børnemæssigt er fattigere end resten af landet.   Værftets lukning slog så hårdt, fordi mange ikke kunne forestille sig andet end at arbejde på værftet. De gamle industriarbejdspladser skabte en særlig form for stolthed – sønnen skulle selvfølgelig være pladesmed som sin far. Da værftet lukkede, blev den positive sociale arv til en negativ social arv. De, der kunne, flyttede væk, og kommer ikke igen.