Dommernes kommentar
Rasmus Flindt Pedersen vinder med sit portræt af drengen, der med sit gennemborende blik ser lige ind i beskueren samtidig med, at han nærmest selv er drømmende på en måde, som kun børn kan være det. Et meget privat øjeblik hentet fra en stærk reportage, der viser, hvor svær en opvækst kan være i selv et rigt land som Danmark.