Dommernes kommentar
Lærke Posselt får andenpladsen for sin reportage fra Brorsons Kirke, fordi det er lykkedes for hende at skabe en politisk neutral serie, der fører os ind i situationen og rapporterer om livet under svære omstændigheder. Hun formår gennem sine fotos at få menneskene og familierne til at træde frem fra den uidentificerbare ”masse”, vi kalder asylansøgere. Der er en fin symbolik i mange af billederne, samt mange smil og ægte liv. Serien er desuden velkomponeret med en optimistisk begyndelse og en stigende grad af seriøsitet.